Læsø Klitplantage – på sporet af Læsøs historie

Læsø Klitplantage er ung i rækken af kulturlandskaber på Læsø. Plantagen er menneskeskabt skov, plantet for at dæmpe sandflugten.

Af arkæolog Marie Walther Ax

De første private initiativer til sandflugtsbekæmpelse startede allerede i 1800-tallet, og i starten af 1900-tallet påbegyndtes tilplantningen af Højsande. En mindesten med årstallet 1902 er rejst i området ved Højsande til erindring om tilplantningen. Først i 1929 begyndte staten at opkøbe jord til det, der nu er Læsø Klitplantage.

Sandflugtsbekæmpelsen har ikke alene skabt en smuk plantage som ramme om levested for dyr og planter. Plantagen rummer også vigtige kulturhistoriske spor fra Læsøs fortid.

Stenaldermenneskets bopladser i skoven

Læsø dukkede første gang op af havet for ca. 5000 år siden i den periode af oldtiden, man kalder bondestenalderen. I plantagen, under træernes kroner og ude i klitterne ligger stenalderlandskabet delvist skjult. Fund af flinteredskaber, ravperler og keramik vidner om, at stenalderens Læsø var beboet af en særlig gruppe folk med speciale i jagt og fiskeri. De kaldes for grubekeramikere på grund af små dekorative fordybninger i deres keramik. Grubekeramikerne levede langs Kattegats kyster, og arkæologiske undersøgelser har vist, at der var kontakt mellem de grubekeramiske familier i Vendsyssel og Sverige - måske det er familier herfra, der besøgte Læsø. Læsøstenen er rejst i plantagen, centralt i det område, der dengang var stenaldermenneskenes ø.

Image removed.

Krig, strandinger og hummerfangst

I tilknytning til plantagen, på heden mellem skoven og kysten ved Storedal, ligger nogle jordvolde, der er rester af et formodet kanonbatteri fra Englandskrigene 1807-1814. Heller ikke 2. verdenskrig gik ubemærket hen over Læsø. Langs nordkysten af Læsø Klitplantage anlagde tyskerne en tippevognsbane fra Vesterø til Højsande og Nordmarken. Ved Højsande var det planen at anlægge et større befæstningsanlæg. Det blev dog aldrig til noget, og i dag er der sporadiske spor efter banen omkring Holtemmen.

Midt imellem P-pladserne ved Storedal og Horneks Odde ligger redningshuset ved Lilledal. Redningshuset blev opført i 1891 som bistation til redningsstationen i Vesterø. Også i Østerby var der en redningsstation. I dag er redningshuset ved Lilledal ramme om en udstilling om redningsvæsenets historie og områdets natur.

For enden af Horneksvejen finder du hummerhytterne. Fra begyndelsen af 1900-tallet til omkring 1950 boede der fiskere her forår og sommer. De fiskede og fangede hummer i tejner. Deres joller lå på stranden foran hytterne, så der var ikke så langt mellem bolig og arbejde i fiskesæsonen. Der har oprindeligt været mellem 8-10 hytter i området ved Horneks. I dag er to bevaret, og en tredje ses som ruin.

Naturstyrelsen er Danmarks største ejer af fortidsminder. En del af vores arbejdsopgaver er at beskytte, pleje og formidle de forhistoriske og historiske mindesmærker i skoven samt at beskytte de skjulte fortidsminder i forbindelse med arbejdet i de statsejede skove.