Lev trygt og godt | Visitlaesoe

Lev trygt og godt

Det gode liv på Læsø

På Læsø har du direkte adgang til friske råvarer, alle former for motion i naturen og en tryghed i et samfund, der opfører sig fornuftigt og har nogle gode værdier som f.eks. er man god til at passe på hinanden og man har et åbent sind uden mange fordomme. 

Kommunen med færreste indbrud

Danmarks mindste kommune har personificeret ordensmagten i landbetjent Per Nielsen, som ene mand afpatruljerer Læsø året rundt. Han er én af forklaringerne på, at der ikke var et eneste indbrud på øen sidste år. - Vi er langt fremme med en tidlig, forebyggende indsats her på Læsø. Den tidlige, forebyggende indsats på Læsø er den snak, den lokale sherif tager med beboerne længe inden, deres kontroverser udvikler sig til politisager.

Læsø Kommune er nummer 99 på listen over kommuner med flest indbrud pr. husstand:

kommuner med færreste indbrud i 2018

Kilde: Bolius

Kattegats Perle - en af Danmarks solrigeste kommuner

Læsø er ikke kun Kattegats Perle, men også en rigtig solskinsø. Nu har du mulighed for at få videnskabelig dokumentation for, hvor i vores lille dronningerige vejret er bedst. For selv om vores gamle Danmark ikke fylder meget på globusen, så er der faktisk stor forskel på, hvordan vejret er fra kommune til kommune. Og der er ingen tvivl: Vil du holde ferie i Danmark og være nogenlunde sikker på sol og tørt vejr, skal du leje sommerhus på Læsø. Den skønne ø i Kattegat har nemlig sol hele 1.951 timer om året. Læsø ligger som en ø i Kattegat i Nordjylland, og det område ligger i læ af de norske fjelde. Det gør, at der godt kan være solrigt og skyfrit her, mens der er skyer i resten af landet. En anden forklaring er, at øer ikke danner så meget nedbør om sommeren på grund af opvarmning, fordi de er for små. De skyer, der for eksempel dannes inde midt i Jylland, dannes ikke i så høj grad på en ø som Læsø. Det giver mere solrigt og skyfrit vejr. Og så ligger den jo også ved Jyllands østkyst, hvor luften normalt kommer fra vest og bliver udtørret på vej mod øst.

Kilde: BT

Verdensklasse lægehjælp og et trygt sted at nyde sit otium

vandretur

Læsø byder på et godt og indholdsrigt liv for alle beboere på øen. Det er et trygt miljø at nyde sit otium i. Den friske havluft og unikke natur, giver gode muligheder for at nyde livet. Der er rig mulighed for at mødes i fællesskaber på tværs af alle aldre. Det betyder at alderdommen på Læsø hverken er kedelig eller ensom.

Der er et højt serviceniveau på Læsø, og det er almindeligt kendt at Læsø Døgnpleje står for høj kvalitet og yder fremragende service, som øens ældre og svagere beboere nyder godt af. Døgnplejen er tilknyttet et brugerstyret aktivitetscenter, som afholder faste og ugentlige aktiviteter og arrangementer, herunder fester, fællesspisninger og udflugter på øen med døgnplejens liftbus.

Der er et trygt miljø på Læsø, med lægehus og sundhedscenter. Ved akut behandlingskrævende sygdom kan patienten transporteres med lægebemandet helikopter til sygehus. Det betyder, at man trods geografisk afsondrethed har adgang til livsnødvendig behandling indenfor en betryggende tidsramme.

Læs mere om muligheder for et aktivt foreningsliv, gode steder at spise og meget mere herunder, eller gå tilbage til Flyt til Læsø-oversigten.

Restauranter og spisesteder på Læsø

På Læsø finder du et varieret udbud af spisesteder: Caféer, pizzariaer, kroer, fiskerestauranter, restauranter, og gourmetrestauranter, hvor du kan tilbringe en hel aften med at fornøje dine smagsløg. Få det fulde overblik her.

kite camp

Foreningsliv

På Læsø har vi et rigt foreningsliv med masser af aktiviteter. Find foreninger, der passer til dine interesser, her.

Gallerier og kunsthåndværkere

Mange kunstnere har gennem årene fundet inspiration på Læsø - lyset er fantastisk og Læsøs unikke natur giver både masser af motiver og mulighed for afslapning og ro. Derfor er der på Læsø også rig tradition for det gode kunsthåndværk.

Åbningstiderne på Læsø

Det er ikke altid nemt at gennemskue, hvornår butikker, attraktioner og spisesteder m.m. har åbent - slet ikke når det er uden for sæson. Derfor har vi lavet denne oversigt over åbningstider.