
Madbaren To Go - madpandekager, sandwich og søde sager
Madbaren To Go - lækkert og lokalt
Velkommen til Madbaren To Go på Søndre Skolevej 3 – lækre og indbydende frisklavede madpandekager fyldt med sprøde grøntsager, lækre råvarer og masser af kærlighed.
Ved panden finder du Nicole Stoklund – en erfaren ildsjæl, der med stor succes tidligere har langet masser af pandekager over disken i den 'gamle' Madbaren i Vesterø.
Med Madbaren To Go bringer Nicole igen sin passion for smag, kvalitet og lokale råvarer til både lokale og gæster på Læsø.
På Søndre Skolevej 3 i 'Sydvesten' på Læsø finder du nu Madbaren To Go - den nye version af Madbaren, som frem til 2023 forsynede alle madglade lokale og gæster med lækre og indbydende madpandekager, sandwiches, salater og catering fra Vesterø.
Ring og bestil på 60 59 48 44
Madpandekagernes mester...
I juni 2025 genopstod konceptet, og nu som Madbaren To Go, og stadig med Nicole Stoklund som pandekage-bageren og den bærende kraft bag butikken, som er skabt fra bunden på hjemadressen på Søndre Skolevej 3, kun få minutters kørsel fra Vesterø og Læsøfærgens ankomst.
Pandekager og andre lækkerier
Madbaren To Go byder på flere forskellige former for madpandekager - og naturligvis en glutenfri variant med boghvede samt lækre sandwich og gode tilbud til den søde tand.
Generelt anvendes lokale råvarer, hvor det er muligt - fx røget laks fra Mortens Fiskehandel og i sæsonen også gerne lokale grøntsager og bær.
Søde sager
Pandekagerne er i centrum i sagens natur, og de findes også som søde varianter - og så kommer Nicole også på sigt til at gå all in på kagesiden, og forkæle gæster og kunder med forskelligt bagværk...