
Store Bededag på Læsø - det sker der i stedet for...
Store Bededag er måske ikke længere en fridag, men der er stadig masser at lave på Læsø. Og vi spiser stadig hveder. Kom over og vær med. Og nyd foråret på Læsø i mellemtiden.
2024 blev Store Bededag lagt i graven fra politisk side. Og dermed forsvandt både en helligdag, en fridag og en potentiel miniferie fra de danske feriedestinationer. Og udsigten til varme hveder...
MEN - sådan behøver det ikke at være. Og derfor har Læsø lagt sig i selen for at skabe oplevelser, som stadig gør det værd at snuppe en forlænget weekend eller bare en ordinær weekend - stadig med masser af ro, natur og skønne oplevelser.
Besøg vores temaside om Bededag >
Vi er ikke alene - samme initiativ har man taget på Samsø, Ærø og Langeland - også destinationer, som er økonomisk afhængige af tilrejsende.
Læsøs kulturarvsdage
Allerede i slutningen af 2024 mødtes en række af Læsøs aktører og gav hinanden håndslag på, at mange lokale initivativer sagtens kunne være en del af en ny tradition - nemlig Læsø Kulturarvsdage.
De afvikles så nu to gange om året - første gang omkring det, som før var Store Bededag, og anden gang i september.
Her kan du opleve Læsøs rige kulturarv - fortællinger, udflugter, aktiviteter og meget mere - her er salt, tang, lynghonning, spisetang, fiskeri, historie og meget mere.
Program for Læsøs Kulturarvsdage >
Også meget andet at opleve...
Selv uden helligdags-fridagen er der stadig masser at opleve på Læsø. Både spisesteder, butikker og overnatningssteder holder åbent, og både Læsøs unikke natur og Læsøs Verdensarv med saltsydningen og tangtagene er altid et besøg værd.
Start din Store Bededagstur på visitlaesoe.dk
Et godt råd før enhver tur til Læsø er at begynde på vores hjemmeside visitlaesoe.dk. Her er samlet både de praktiske oplysninger omkring kalender og åbningstider, og så finder du nemt oplevelser, aktiviteter og seværdigheder af enhver art - både for voksne og for børn.
Læsøfærgen tager dig nemt til Læsø
Enhver tur til Læsø indebærer for langt de fleste en hggelig sejltur. Læsøfærgen sejler op til otte gange dagligt fra Frederikshavn, og turen tager 90 hyggelige minutter. Undervejs kan du læsø vores Læsøblad, du kan nyde lidt lækkert fra Bistroen, du kan tjkke vores infoskærme, eller du kan bare nyde turen i afslappede omgivelser i en af salonerne. Der er plads til 75 biler og 600 personer på færgen, og du booker nemt på www.laesoe-line.dk