Fiskeriets historie - Vesterø Havn 150 år

Jolle-fiskeri

Før Læsø fik en havn, foregik fiskeriet fra små fladbundede joller (også kendt som kåge), og næsten udelukkende til eget forbrug. I bogen Glimt af det gamle Læsø kaldes jollerne for 'godtvejrsjoller', et sigende udtryk... Det var fysisk umuligt at betjene sig af større joller, fordi de skulle trækkes på land forår og efterår, og det krævede 4-5 mand.
Så jollerne var små, man kunne ikke fiske om vinteren, og fiskeriet var ikke et fuldtidserhverv, man kunne leve af. Eneste undtagelse var fiskeriet efter hornfisk i den meget korte sæson mellem april og juni, hvor hornfiskene gik ind i ålegræsset for at gyde. En god hornfiskesæson var altafgørende for en fiskerfamilies økonomi.

Snurrevods- og hajkuttere

Alt det ændrede sig dog med bygningen af Vesterø Havn i 1872. Nu blev det muligt både at fiske med større joller og siden også både snurrevodskuttere som Dolmers Ellen og de såkaldte hajkuttere, små kuttere op til 40 tons og med motor. 

I det hele taget skete der meget for erhvervsfiskeriet med byggeriet af de to havne på Læsø. Med havnen kom muligheden for at bruge større både og kuttere, og dermed også erhvervsmæssigt at udnytte de rige forekomster af både fisk og sorthummere omkring Læsø. Medvirkende til det har givetvis også været, at der kom jernbane helt til Frederikshavn, og dermed var der gode forbindelser til de økonomisk stærke markeder i København og Hamburg.

Kvasesejlads fra Læsø

Afsætningen af fisk foregik nu også på en anden måde, som har væ-ret en vigtig del af aktiviteten på havnen, og det var kvasesejladsen. En kvase er et fartøj med dam, så det er muligt at transportere levende fisk. Kvaseskipperne opkøbte og hentede de friske fisk enten på havnen eller til havs, og sejlede dem derefter til kunderne, som  kunne være kysthoteller eller opkøbere i København, som fik friske rødspætter, og sågar også ind i mellem til Oslo og Göteborg med torsk.

I perioder sejlede 5 kvaser i rutefart fra Læsø til København med friske rødspætter, og tog så varer med tilbage – fx kål fra Amager, men også andre varer og ind i mellem nogle få passagerer, dog oftest familie eller venner – og man skulle nok også være rimelig søstærk... Turen tog typisk 16-18 timer hver vej.

Stor vækst - og et jomfruhummer-eventyr

Vesterø Havn kom hurtigt til at huse mange kuttere, og især i perioden omkring 1. Verdenskrig blomstrede fiskeriet. I begyndelsen af 1920’erne var der omkring 150 fiskefartøjer af forskellig størrelse på Læsø. I 1935 var cirka 60 hjemmehørende i Vesterø Havn; 12 over 15 tons, 47 mellem 5 og 15 tons, og 4 under 5 tons. Tallet holdt sig hen over de kommende 20 år, hvor der fortsat i 1955 var cirka 60 kuttere i Vesterø og 40 i Østerby. Fangsterne fordelte sig typisk på torsk, rødspætter, hornfisk, slethvarrer og jomfruhummer. 

I begyndelsen af 1960’erne skiftede alle på nær et par stykker fra snurrevod til trawl, og fra slutningen af det årti blev jomfru-hummer-fiskeriet altdominerende på Læsø og har været det siden. Fiskeindustrien blev etableret af en række fremsynede fiskere i 1963, og også i Vesterø Havn kunne fiskerne lande jomfruhummere til fiskeindustrien.  

Trods nedgang stadig et aktiv for Læsø

Helt frem til midten af 1980’erne var fiskeriet stadig en god forretning, men kombinationen af EU’s kvoteordninger, en relativt god ophugningsstøtte og et generationsskifte på vej gjorde, at mange af både Vesterøs og Østerbys fiskere valgte at stoppe. 

I 2005 var antallet af kuttere i Vesterø Havn reduceret til 17, i 2014 var der kun 10, og her i 2022 er der kun 7 kuttere, som er hjemmehørende i Vesterø Havn. Af dem er det reelt kun én, der ligger der hele året, og så et par stykker, som i sommerhalvåret lander jomfruhummere dér.

Der er flere årsager til, at det nu primært er Østerby Havn, som er den foretrukne landingshavn. Dels ligger Fiskeindustrien i Østerby, dels er det ikke længere noget problem at transportere sig fra Vesterø til Østerby i bil, og endelig er hovedparten af de gode fiskepladser også tættere på Østerby.

Men trods nedgangen holder altså stadig nogle få kuttere stadig til i Vesterø Havn og bidrager til havnens alsidighed.