VisitLæsø

FN162 ”ELLEN” og snurrevodsfiskeriet

Snurrevodskutteren ”Ellen” har mere end hundrede år på bagen – eller rettere på sin smukt rundede hæk. Hun blev bygget på den berømte skibsbygger Otto Dolmers værft i Vesterø i 1906 som et jagtrigget sejlskib med en hjælpemotor på 10 HK.

Af  Jon Voss 

Hun blev bygget på den berømte skibsbygger Otto Dolmers værft i Vesterø i 1906 som et jagtrigget sejlskib med en hjælpemotor på 10 HK. ”Ellen” – der dengang hed ”Fri” og også har heddet ”Ingrid” – er bygget af eg, er næsten 10 meter lang og knap 4 meter bred og med en dybgang på lidt over halvanden meter.

 ”Ellen” s aktive karriere som fiskekutter strakte sig over 80 år, så det tør nok siges, at der er tale om godt og solidt skibsbyggeri. Selvfølgelig undergik hun visse forandringer i denne periode – f.eks. fik hun et styrehus og en større motor, formentlig en gang i 1920’erne – og sidenhen er bl.a. navigations- og kommunikationsudstyr kommet til.

”Ellen” har i det store og hele stadig den oprindelige indretning om læ, og hun er fortsat udstyret med alt det nødvendige grej til snurrevodsfiskeri, inklusive en gammel stopmaskine til at hale vodtovene ind med.

I 1989 solgte ”Ellen”s sidste skipper kutteren til Læsø Museum, som i samarbejde med Bådelauget ”Ellen” siden har bestræbt sig på at vedligeholde ”Ellen”, så hun fortsat fremtræder som en sejlklar repræsentant for en skibstype, der nu stort set er forsvundet fra vore farvande. Ud over den løbende vedligeholdelse er bl.a. styrehuset og lukafet blevet renoveret i overensstemmelse med Skibsbevaringsfondens udførlige forskrifter, så skibet forbliver så autentisk som muligt.

Snurrevodsfiskeriet 

Snurrevodsfiskeriet blev opfundet af limfjordsfiskeren Jens Væver i 1848 og blev siden tillempet havfiskeriet, hvor metoden fik revolutionerende betydning.

I havfiskeriet foregik snurrevodsfiskeriet oprindeligt sådan, at sejlkutteren ankrede op med den ene ende af vodtovet fastgjort, hvorefter man i ”snurrejollen” roede vodtovet ud og kastede selve voddet (netposen). Derefter roede man i en halvcirkel tilbage til kutteren med den anden ende af vodtovet. Når man nåede hen til sejlkutteren, blev vodposen halet op i den og tømt, og man gentog proceduren i en anden retning fra den opankrede kutter – man ”snurrede” om den – indtil området var affisket. Da motoren holdt sit indtog i den danske fiskeriflåde omkring 1900, blev jollen overflødig. Kutteren kunne nu uanset vindretning selv ”snurre” om en bøje, og motorkraften kunne også bruges i spillene, så det tunge arbejde med at hale voddet ind blev lettet betydeligt.

Som følge af snurrevodsfiskeriet steg fangsterne af torsk og rødspætte i f.eks. Kattegat drastisk – så drastisk, at fiskeribiologerne allerede i 1890'erne (altså før motorerne vandt indpas) talte om bestandsnedgang som følge af overfiskeri på rødspætter …

Snurrevodsfiskeriet spillede en stor rolle i det danske fiskeri langt op i det 20. århundrede, men er efterhånden i høj grad blevet erstattet af trawl- og notfiskeri. I dag drives snurrevodsfiskeri, der er en meget skånsom fiskemetode, fortrinsvis fra mindre fartøjer.