Vesterø Havn 1972 - 2022
Fra fiskeri og færger til lystsejlere og færger
Vesterø Havn
Den stigende turisme satte sig præg på Vesterø Havn i form af både en stærkt øget færgetrafik – i 1972 passerede Læsøfærgen således et passager-tal på 100.000 – og et erhvervsliv på havnen og i havnebyen, som kunne betjene de mange gæster.
Samtidig betød udviklingen dog også store forandringer for havnen på godt og ondt...
Nedgangen i fiskeriet satte sine spor på Vesterø Havn, hvor der dog ind i mellem stadig landes lidt jomfruhummere fra et par enkelte kuttere - resten går til Østerby Havn og losser. Kulturen med at bøde garn ses også kun yderst sjældent - men er dog et tilløbsstykke for turister, når det sker.Foto:visitlæsø
Opgang og nedgang i fiskeriet
Fiskeriet blomstrede også, især gik det godt for jomfruhummerfiskeriet. Læsø Fiskeindustri blev etableret i 1963, og også på Vesterø havn blev der landet jomfruhummere. I 1970’erne kom der dog en betragtelig nedgang i fiskeriet, og hvor Vesterø Havn i 50’ern havde cirka 60 hjemhørende kuttere, faldt tallet til 20 i 2005 og her i 2022 huser Vesterø Havn kun 7 hjemhørende kuttere. Nedgangen i fiskeriet satte også sit præg på befolkningstallet i og omkring Vesterø Havn; fra 1920’ernes godt 300 personer toppede indbyggertallet i slutningen af 70’erne med omkring 800, og faldt igen til omkring 500 i 2007.
Udviklingen af Vesterø Havn i nyere tid hænger tæt sammen med samfundsudviklingen. Nedgangen i fiskeriet og dets betydning for havnens liv er en trist udvikling, men opvejes økonomisk for havnen og lokalsamfundet til en vis grad af opsvinget i turismen – både i form af en øget færgetrafik af både gods og gæster, og i form af et stigende antal lystsejlere.
Nyt færgeleje til Margrete
I 1997 udvides Vesterø Havn igen. Det sker i forbindelse med indsættelsen af den helt nybyggede færge Margrete Læsø, som supplerer den bedagede Ane Læsø, og med den nye færgekonstruktion er der brug for to færgelejer.
Margrete Læsø ankommer her til Vesterø Havn. I 1997 betød købet af Margrete, at havnen blev bygget om, og der blev etableret det nuværende færgeleje med rampe og landgangstårn, som det kan ses her øverst i billedet.Foto:visitlæsø
Flydebroer, marina og jollehavn
Allerede i 1994 var der lagt planer om at etablere en ny marina i Vesterø til at betjene det stigende antal lystsejlere fra både Danmark og flere af vores nabolande, som gæster Læsø.
Vesterø Havns nuværende havnefoged Alex Rasmussen ansættes 1995 og kastes ud i flere store projekter med både nyt færgeleje, ny marina til 150 både og en ny jollehavn til cirka 75 joller.
I 2004 kan Vesterø Havn bryste sig af at huse en Danmarks-premiere; landets første flydebro, som trods fiskernes skepsis ikke flød til havs ved det første blæsevejr, men som betød en fleksibel udvidelse af havnens kapacitet. Samme år blev også etableret en kaj foran beddingen, hvor før Vesterø Skibsværft holdt til frem til slutningen af 80’erne, og hvor nu Vesterø Smedje og Bedding betjener både sejlere og andre kunder.
Gågade ved Havnebakken
2005 blev der i tæt samarbejde med kommunens Teknik- og Havneudvalg udklækket en Masterplan for havnens udvikling, og det betød blandt andet, at der blev etableret et sammenhængende gågade-område langs hele Havnebakken.
I 2006 blev der bygget et nyt havnekontor. Det havde tidligere ligget i færgens gamle billetkontor, hvor der nu ligger et spisested og en kort overgang i Bødehuset, men fik nu til huse i en karakteristisk nybygning oven på den gamle toiletbygning.
2012 fik Vesterø Havn ny spunsvæg, og på vestsiden af marinaen blev der opført en række røde huse.
Gågaden ved Havnebakken blev finansieret delvis af de erhvervsdrivende selv, delvis af EU-midler, og skabte en lang sammenhængende gågade lige fra Vesterø Havnegade til havnens kontor.Foto:visitlæsø
Nyt opmarchområde og nyt færge- og turistkontor
Året efter i 2013 blev der målt op til endnu en udvidelse af havnen. I forbindelse med oprensning af sejlrenden kunne man således i 2014 anvende de 30.000 kubikmeter sand som fyld til et helt nyt opmarchområde for færgen. I tilgift blev der etableret en stensætning mod sydvest med en mole og en badebro.
Samtidig med udvidelsen af opmarchområdet blev det gamle og ikke særligt tidssvarende eller æstetisk indbydende færgekontor revet ned, og i 2015 kunne man så samle både færgekontor og turistkontor i en ny bygning, som matcher Bødehuset og havnens øvrige bygninger.
Den seneste større renovering af havnens faciliteter skete i 2021, hvor hele den nordre mole blev renoveret med ny spuns og nyt træværk, og ved samme lejlighed fik de røde huse en kærlig hånd.
Og som det allernyeste har vinterbaderne (og sommerbaderne) fået en helt ny og stormsikker badebro yderst på molen ved 'solnedgangspladsen', hvor vinterbaderne i tilgift med støtte fra diverse fonde har fået opsat en stor sauna med plads til 20 personer.
30.000 kubikmeter sand fra oprensning af sejlrenden blev der brugt til opfyld i det nye store opmarchområde til Læsøfærgerne. 9 millioner kroner kostede udvidelsen.Foto:visitlæsø
Som en del af udvidelsen blev det gamle billetkontor revet ned, og et nyt bygget - i samme stil som bødehuset på havnen.Foto:visitlæsø
Gode links
Store investeringer
Samlet er der investeret op mod 70 millioner kroner i moderniseringen af Vesterø Havn inden for de seneste 25-30 år og det har kun været muligt via et tæt samarbejde mellem havnen og forvaltningen. En stor del er finansieret via tilskud fra forskellige fonde, EU og med lokal medfinansiering; således er gågaden foran Havnebakken finansieret med 50 % af EU og resten af de lokale erhvervsdrivende selv.
Vesterø Havn fremstår i dag som en moderne og veldrevet havn med en markant maritim kultur og er en smeltedigel af erhvervsliv, færgetrafik, fiskeri, lystsejlere, restauranter, hoteller, servicebygninger og en hverdag, hvor ikke to dage er ens.