Vesterø Havns første 100 år

Et forbud mod hjemmebrænding

I 1734 blev hjemmebrænding af brændevin forbudt i Danmark. Læsø fik dog en dispensation i 1738 og den blev fornyet i 1770. Men i slutningen af 1800-tallet havde afholdsforeningerne og Indre Mission fået så meget indflydelse, at Læsø mistede sit privilegium. Som erstatning fik man dog 5.000 rigsdaler af statskassen, og det nyoprettede og fremsynede sogneråd på Læsø besluttede, at pengene skulle gå til opførelsen af en havn ved Vesterø og forhøjede beløbet til 5.600 rigsdaler. Oven i det beløb kom så yderligere én donation på 3.000 rigsdaler fra Transportvæsenets fond. Og dermed kunne byggeriet af en havn på Læsø begynde.

Læsø Havn klar i 1872

I 1872 stod Læsø Havn så klar. Placeringen havde været genstand for en del diskussion, hvor både Horneks og Storedal var i spil, men da jernbane-linjen fra Aalborg til Frederikshavn var taget i brug i 1871, blev det ved Ræbakken, hvor der havde været signalstation, at havnen blev anlagt. Og dermed kunne der fra 15. april 1872 være tre ugentlige postafgange mellem Frederikshavn og Læsø. En stor forskel fra tidligere tider, hvor der var én bådafgang fra Sæby torsdag og retur fredag, hvis vejret tillod det. Og stor utilfredshed med nogle af postbesørgerne, blandt andet fordi ’de holdt meer af det fugtige paa Landjorden end det fugtige paa Vandet”, som der stod i en klage…

Færgehavn og skibsværft

Vesterø Havn (eller Læsø Havn, som den hed frem til 1905, hvor Østerby fik sin havn) blev bygget med ét bassin med en nordre og en søndre mole, og allerede efter nogle år blev der anlagt et bolværk til et dampskib. Læsøboerne havde nemlig på aktier i 1886 købt et dampskib til at betjene ruten. Der blev også anlagt et slæbested i det sydvestlige hjørne, og fra 1897 kunne havnen bryste sig af et skibsværft, skibsbygmester Dolmers berømt værft, som eksisterede frem til i begyndelsen af 1930’erne. Havnen blev ombygget og udvidet i 1907-1908, og i 1925 blev der etableret et beddingsanlæg i den østre side af havnen – det kom siden til at huse Vesterø Skibsværft. Skibsværfterne på Vesterø Havn har været store arbejdspladser – læs mere her > OBS!

Fiskeriet trives

I begyndelsen af 1900-tallet kom der for alvor gang i fiskeriet, og Vesterø Havn manglede kapacitet til de mange kuttere. Østerby Havn blev bygget i 1905, og i 1907-1908 blev Vesterø Havn ombygget og udvidet som før omtalt. Vesterø Han husede omkring 1935 cirka 60 hjemmehørende kuttere, og havnen rummede både pakhuse og ishuse, et isværk, vodbinderier, fiskeauktionshal og endda telefonforbindelse til Frederikshavn. De kommende år blomstrede både fiskeriet og kvase-sejladsen med levende fisk.

Fiskeriet fra Vesterø Havn kan man læse mere om her. OBS!!!

En by omkring havnen

Takket være havnen og den nu stabile forbindelse til fastlandet voksede der også især fra 1920 og frem til 1970’erne en hel lille by op rundt omkring havnen. I slutningen af 1800-tallet lå bebyggelserne spredt, men med livet på havnen fulgte også bebyggelse. Lige nord for havnen lå desuden i nogle år et teglværk, som leverede mursten til mange af de nye huse, og som via havnen både modtog kul og afskibede mursten til fastlandet.

Læs Arnt Wiis' spændende fortælling om Vesterø Teglværk i Læsø Museums Årsskrift fra 2018 her

Færgen skaber vækst

Først i 1966 blev der brug for endnu en udvidelse af Vesterø Havn. Dér fik havnen nemlig en yderhavn, og allerede få år efter, i 1971, blev yderhavnen ombygget med et nyt færgeleje, som blev lagt inden for den vestlige kajmur. Læsøfærgen og den faste forbindelse til fastlandet og omverdenen har helt tilbage fra den første m/s Læsø været en bærende del af udviklingen både af havnen og af Læsø, og Læsøfærgens historie kan der læses mere om her.

Festdag i 1972

I 1972 kunne Vesterø Havn markere sit 100-års jubilæum med en storstilet festdag, som blandt andet bød på flotille-sejlads af kutterne fra både Østerby og Vesterø, som samledes udenfor Vesterø og sejlede ind i samlet flok med kutteren FN1, ’Maud’, i front. Der var taler, bespisning, musik fra Læsø-garden og mange lokale husker muligvis stadig dagen; efter sigende blev Læsø ganske enkelt tørlagt den dag!