Vesterø Havn 1872

Vesterø Havns første 100 år

Foto: Læsø Museumsforening

Vesterø Havn fra 1872 til 1972

Læsø Havn

I 1600 og 1700-tallet havde Læsø en stor naturhavn på østsiden ved Evbakken, hvor skibene kunne lægge til, ligge i læ og losse og laste store mængder gods. Denne havn sandede imidlertid til, og fra slutningen af 1700-tallet og de næste 100 år var Læsø henvist til at få leveret både post, gods og rejsende på de åbne strande, hvor der var udhavne ved blandt andet Evbakken, Alsdybet og området ved Kongevejsstranden. Transporten foregik i åbne både fra Sæby, og passagererne blev ofte båret i land på en fiskerryg…

Jolletrafik Læsø i 1800-tallet - illustration fra bogen Læsø Færgen, 1997_lille.jpg

Foto:Læsø Museumsforening

Et forbud mod hjemmebrænding

I 1734 blev hjemmebrænding af brændevin forbudt i Danmark. Læsø fik dog en dispensation i 1738 og den blev fornyet i 1770. Men i slutningen af 1800-tallet havde afholdsforeningerne og Indre Mission fået så meget indflydelse, at Læsø mistede sit privilegium. Som erstatning fik man dog 5.000 rigsdaler af statskassen, og det nyoprettede og fremsynede sogneråd på Læsø besluttede, at pengene skulle gå til opførelsen af en havn ved Vesterø og forhøjede beløbet til 5.600 rigsdaler. Oven i det beløb kom så yderligere én donation på 3.000 rigsdaler fra Transportvæsenets fond. Og dermed kunne byggeriet af en havn på Læsø begynde.

J87 F56 - P. Jerup, fiskeriet på Læsø - sidste fiskekvase Læsø Museum

Fiskekvasen P. JErup ankret op i Vesterø Havn på Læsø. Den var den sidste aktive fiskekvase på Læsø.Foto:Læsø Museum

Læsø Havn klar i 1872

I 1872 stod Læsø Havn så klar. Placeringen havde været genstand for en del diskussion, hvor både Horneks og Storedal var i spil, men da jernbane-linjen fra Aalborg til Frederikshavn var taget i brug i 1871, blev det ved Ræbakken, hvor der havde været signalstation, at havnen blev anlagt. Og dermed kunne der fra 15. april 1872 være tre ugentlige postafgange mellem Frederikshavn og Læsø. En stor forskel fra tidligere tider, hvor der var én bådafgang fra Sæby torsdag og retur fredag, hvis vejret tillod det. Og stor utilfredshed med nogle af postbesørgerne, blandt andet fordi ’de holdt meer af det fugtige paa Landjorden end det fugtige paa Vandet”, som der stod i en klage…

Færgehavn og skibsværft

Vesterø Havn (eller Læsø Havn, som den hed frem til 1905, hvor Østerby fik sin havn) blev bygget med ét bassin med en nordre og en søndre mole, og allerede efter nogle år blev der anlagt et bolværk til et dampskib. Læsøboerne havde nemlig på aktier i 1886 købt et dampskib til at betjene ruten. Der blev også anlagt et slæbested i det sydvestlige hjørne, og fra 1897 kunne havnen bryste sig af et skibsværft, skibsbygmester Dolmers berømt værft, som eksisterede frem til i begyndelsen af 1930’erne. Havnen blev ombygget og udvidet i 1907-1908, og i 1925 blev der etableret et beddingsanlæg i den østre side af havnen – det kom siden til at huse Vesterø Skibsværft. Skibsværfterne på Vesterø Havn har været store arbejdspladser – læs mere her > OBS!

Læsøfærgen - copyright Erik Møller Sørensen

Foto:Erik Møller Sørensen

Fiskeriet trives

I begyndelsen af 1900-tallet kom der for alvor gang i fiskeriet, og Vesterø Havn manglede kapacitet til de mange kuttere. Østerby Havn blev bygget i 1905, og i 1907-1908 blev Vesterø Havn ombygget og udvidet som før omtalt. Vesterø Han husede omkring 1935 cirka 60 hjemmehørende kuttere, og havnen rummede både pakhuse og ishuse, et isværk, vodbinderier, fiskeauktionshal og endda telefonforbindelse til Frederikshavn. De kommende år blomstrede både fiskeriet og kvase-sejladsen med levende fisk.

Fiskeriet fra Vesterø Havn kan man læse mere om her. OBS!!!

J87 F56 - P. Jerup, fiskeriet på Læsø - sidste fiskekvase Læsø Museum

Fiskekvasen P. JErup ankret op i Vesterø Havn på Læsø. Den var den sidste aktive fiskekvase på Læsø.Foto:Læsø Museum

En by omkring havnen

Takket være havnen og den nu stabile forbindelse til fastlandet voksede der også især fra 1920 og frem til 1970’erne en hel lille by op rundt omkring havnen. I slutningen af 1800-tallet lå bebyggelserne spredt, men med livet på havnen fulgte også bebyggelse. Lige nord for havnen lå desuden i nogle år et teglværk, som leverede mursten til mange af de nye huse, og som via havnen både modtog kul og afskibede mursten til fastlandet.

Læs Arnt Wiis' spændende fortælling om Vesterø Teglværk i Læsø Museums Årsskrift fra 2018 her

Maleri Vesterø Havn - fiskebåd FN 85 med teglværk i baggrund - Christian Blanche

Maleri Vesterø Havn ca 1906 - fiskebåd FN 85 - bemærk teglværket i baggrund - marinemaleren Christian Blache (1838 - 1920) var anerkendt som en af de tidlige Skagensmalere og har malet flere motiver fra Læsø. Bemærk også jollen bag FN 85; den var beregnet til at lægge voddet ud. Foto:Læsø Museum, Christian Blanche

Vesterø Havneby omkring 1952 - luftfoto Aalborg Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek

Vesterø by set fra luften på et luftfoto fra Aalborg Luftfoto. Bemærk nederst til venstre anes fundamentet til den kommende Vesterø Kirke, bygget i 1953.Foto:Luftfoto Aalborg Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek

Færgen skaber vækst

Først i 1966 blev der brug for endnu en udvidelse af Vesterø Havn. Dér fik havnen nemlig en yderhavn, og allerede få år efter, i 1971, blev yderhavnen ombygget med et nyt færgeleje, som blev lagt inden for den vestlige kajmur. Læsøfærgen og den faste forbindelse til fastlandet og omverdenen har helt tilbage fra den første m/s Læsø været en bærende del af udviklingen både af havnen og af Læsø, og Læsøfærgens historie kan der læses mere om her.

Ane Læsø ved billetkontoret

Ane Læsø havde også travlt i halvfjerdserne

Foto: Læsø Museumsforening

Læsøfærgens historie i museets årsskrift 2016

Årsskrift 2016, Læsø Museum
Læsø Museum

I 2016 tilbragte Michael Nordstrøm Pedersen en stor del af sin studietid oppe under taget i Museumshuset i Byrum og ude i det virkelige liv med at finde materiale om Læsøfærgens historie.

Læs den flotte artikel i museets årsskrift her.

Læs artiklen om Vesterø Havn fra 1972

Viceborgmester og købmanden Tage Jacobsen har været i gemmerne og fundet gode historier og historiske fakta om begyndelsen til Vesterø Havn - læs artiklen fra 1972 - havnens 100-års jubilæum.

Festdag i 1972

I 1972 kunne Vesterø Havn markere sit 100-års jubilæum med en storstilet festdag, som blandt andet bød på flotille-sejlads af kutterne fra både Østerby og Vesterø, som samledes udenfor Vesterø og sejlede ind i samlet flok med kutteren FN1, ’Maud’, i front. Der var taler, bespisning, musik fra Læsø-garden og mange lokale husker muligvis stadig dagen; efter sigende blev Læsø ganske enkelt tørlagt den dag!

Vesterø Havn 1972

En lille film fra Vesterø Havns 100-års jubilæum - tak til Louis Drewes

Foto: Læsø Museumsforening
Vesterø Havn 1872
Foto: Læsø Museumsforening
Vesterø havn med fiskefartøjer og dampskibet "Læsø". Postkort fra 1907. Nederst i billedet ses slæbestedet for O. Dolmers værft.
Vesterø Havn 1952
Foto: visitlæsø
Vesterø Havn omkring 1952 med Læsødamperen.
Vesterø Havn udvides foto Bernth Christensen, Læsø Museumsforening.jpg
Foto: Bernth Christensen, Læsø Museumsforening
Vesterø Havn udvides foto Bernth Christensen, Læsø Museumsforening.jpg
Vesterø Havn under udvidelse
Foto: Læsø Museumsforening
Vesterø Havn under udvidelse før der var maskiner til rådighed. Billedet er fra Læsø Museumsforening, som har mange billeder fra gamle dages Læsø.