Et mystisk skanseanlæg ved Storedal

Hvis du begiver dig ud på det smukke hedeareal ved Storedal, ser du få hundrede meter øst for parkeringspladsen nogle langstrakte forhøjninger i landskabet, der umiddelbart ser ganske naturlige ud. En sti fører hen mod forhøjningerne gennem det smukke, fredede hedelandskab, hvor lyng og revling konkurrerer om pladsen.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at forhøjningerne er en slags volde, der udgør et sammenhængende og helt klart menneskeskabt anlæg. På luftfoto kan det ses helt tydeligt. 

Anlægget er ganske stort, ca. 100x40 meter. Mod sydvest og sydøst afsluttes anlægget af nogle fremspring. Det ligger et strategisk vigtigt sted ved bugten, nemlig dér hvor vandet er dybest, og skibe kan komme længst ind under kysten, hvorfor det virker oplagt, at der er tale om en slags fæstningsanlæg. Man ved, at der under Englandskrigene (1801-1814) lå en skanse i området med to kanoner og et signalhus. Derfor har man hidtil ment, at anlægget stammede fra denne periode. Anlægget kan selvfølgelig sagtens have rummet kanonerne og signalhuset, men virker dog alt for stort til dette beskedne formål. Anlægget fremgår heller ikke af de hidtil undersøgte, samtidige oversigter over danske skanser/fæstningsanlæg opført i 1700/1800-tallet, der ellers også medtager langt mindre skanser. Måske er anlægget væsentligt yngre - eller ældre?

Er Storedal-anlægget af nyere dato?

Mod slutningen af Anden Verdenskrig planlagde tyskerne at etablere en kanonstilling ved Højsande, der ligger et stykke øst for Storedal. Der skulle placeres kanoner med en rækkevidde næsten helt til svenskekysten; formålet var at forhindre allierede flådeskibe i at stævne sydover i Kattegat og videre gennem Øresund til Østersøen. I denne anledning blev der bl.a. anlagt en tipvognsbane til transport af materialer fra havnen i Vesterø til Højsande, men krigens afslutning forhindrede det videre arbejde. Der er imidlertid ingen vidnesbyrd om, at tyskerne skulle have arbejdet i området ved Storedal, og derfor virker det usandsynligt, at anlægget skulle være en del af de tyske forsvarsstillinger. Desuden viser et tysk luftfotografi fra 1944, at anlægget allerede eksisterede på dette tidspunkt.

Der er heller ikke fundet belæg for, at anlægget skulle være blevet opført i forbindelse med Sikringsstyrkens indkaldelse og anlæggelsen af feltbefæstninger ved Første Verdenskrigs udbrud, eller for at der i forbindelse med krigene i 1848-50 og 1864 skulle have foregået befæstningsarbejder på Læsø.

Er anlægget ældre end hidtil antaget?

Det virker straks mere sandsynligt, at anlægget kan stamme fra før Englandskrigene.

Storedal-anlæggets fremspring mod sydøst og sydvest er øjensynlig vinklede, hvilket tyder på, at anlægget er fra efter slutningen af 1500-tallet, hvor de bastionære skanseanlæg med dybe, hældende skansevolde og vinklede former vandt udbredelse i Danmark (skanserne ved Krogen/Kronborg er et af de første eksempler herhjemme). Danmark og Sverige krigedes ofte i denne periode. Under Torstensson-krigen (1643-45) blev et par hundrede soldater udstationeret på Læsø - måske var det dem, der etablerede Storedal-anlægget? Denne styrke fik i øvrigt skylden for at omhugge resten af fyrreskoven i området, hvorefter sandflugten forværredes yderligere - måske har sandflugten også ramt anlægget ved Storedal, således at det efterhånden har ligget mere eller mindre tildækket hen og ikke er blevet registreret som fæstningsanlæg i oversigterne fra 1700/1800-tallet? Eller er det i virkeligheden svenskerne, som efter sigende gik i land og plyndrede øen i slutningen af 1650’erne, der har anlagt det? Det vides ikke, hvor længe svenskerne opholdt sig på øen, men måske har de følt behov for at anlægge et støttepunkt med henblik på en mere langvarig tilstedeværelse. Ved forhandlingerne, der førte til Roskildefreden i 1658, krævede svenskerne faktisk, at Læsø skulle under den svenske krone. Forhandlingerne endte dog med, at svenskerne godt nok fik store landområder, der hidtil havde hørt til Danmark - men ikke Læsø!

Anlægget ved Storedal er et fredet fortidsminde. Ud over kildestudier arbejder Læsø Museum sammen med Vendsyssel Historiske Museum, der har det arkæologiske ansvar, på at få tilladelse til at foretage en arkæologisk undersøgelse af anlægget. Du kan læse meget mere om emnet i Læsø Museums Årsskrift 2010.

Jon Voss