©  Foto:

Dykkerspot - Banstenen - naturdyk ved Læsø

Langs Læsøs nordkyst gemmer der sig et sandt undervandsparadis for naturelskere og dykkere. Et af de mest unikke steder er Banstenen – en imponerende stenformation, der rager op fra havbunden og danner et spændende maritimt landskab fyldt med liv.

Biodiversitet og et rigt marint liv

Banstenen er kendt for naturligvis selv den store bansten, men der er også ud for kysten flere store sten og sprækker, som skaber skjulesteder for et væld af havdyr. Her kan du som dykker opleve alt fra farverige tangskove og søanemoner til fladfisk, torsk, kutlinger og krabber. I sensommeren er området også kendt for store stimer af småfisk, som tiltrækker rovfisk og sæler.

Klar sigt og lav dybde

Området ved Banstenen - og for den sags skyld det meste af Læsøs nordkyst (som fx ved Horneks som på billedet herover) er velegnet til både snorkling og flaskedykning. Dybden varierer typisk fra 3 til 8 meter, hvilket giver god sigt og masser af naturligt lys – ideelt for undervandsfotografering og observation af havlivet. Havbunden består af sand, sten og tang, hvilket gør oplevelsen både varieret og let tilgængelig.

Dykning med respekt for naturen

Banstenen ligger i et sårbart naturområde, og det er vigtigt at dykke med omtanke. Undgå at røre ved dyrene, og vær opmærksom på ikke at beskadige tangbælter og bundstruktur. Ved at dykke skånsomt bidrager du til at bevare det unikke havmiljø for fremtidige besøgende.

Praktisk info

  • Adgang: Fra kysten på Læsøs nordkyst – følg skiltning mod stranden og søg mod områdets karakteristiske store sten.

  • Sæson: Bedst fra maj til september, hvor vandtemperaturen og sigtbarheden er optimal.

  • Udstyr: Våd- eller tørdragt anbefales afhængigt af årstiden. Husk snorkel eller dykkerflaske, finner og maske.


KØREVEJLEDNING
Bedste adgang fra p-pladsen for enden af Banstensvejen - se kortet herover.


I OG OP AF VANDET

Stranden ved Banstenen er absolut et besøg værd hele året - og sig det ikke til for mange, men faktisk en fantastisk badestrand og altid med masser af plads. Der er en p-plads, og trappe ned til stranden.
Det er også muligt at komme til Banstenen fra Østerby Havn i båd - der er et slæbested - kontakt Havnefogeden for aftale.

 

HIGHLIGHTS
Meget spændende og rigt marint liv.


BEDSTE ÅRSTID
Adgang og ting at se hele året - gode muligheder også i ydersæson.


FARLIGE OMRÅDER
Vær opmærksom på indsejlingen til Østerby Havn - samt flere store sten tæt på overfalden.


FACILITETER
P-plads. 


FOTOMULIGHEDER
Gode muligheder for makro.

 

Gode links:

Der er masser af viden på nettet:

Søfartens Bibliotek sbib.dk - her kan man bl.a. søge på forlis og skibsnavne

Vragwiki.dk - korte redegørelser for mange vrag.

Læs også den spændende beretning om linjeskibet Print Friderichs forlist ved Læsø i 1780

 

Søkort over Læsø rende - kort 123