©  Foto:

Thorvald Hansens Tårn

Det 17 meter høje tårn er et vartegn for Byrum.
Besøg tårnet og se udsigten fra toppen.

Træskomager Thorvald Hansen havde et lille værksted i Byrum. I 1926 beslutter han sig for at bygge et tårn, og han rejser til Skagen for at se, hvordan sådan et tårn kan se ud. Med en målesnor med en sten undersøger han, hvor højt det skal være for at se ud af noget!

Hjemme igen laver han tre forme hvori han støber sten til byggeriet. Tre til morgen, tre til middag og tre til aften. Sammen med en kammerat der er murer, bygger han tårnet op de næste par år indtil det er 17 meter højt – så er han tilfreds.

Tårnet har haft skiftende ejere og var efterhånden temmelig forfaldent da Jess Jessen-Klixbüll købte tårnet i 2018. Nu er det meget flot renoveret.

Døren er åben og indenfor er der gode historier om Thorvald og tårnet. Mod en lille betaling kan du stige til vejrs.

 

Thorvald Hansens Tårn