
Kongeparrets sommertogt til Læsø
27. august gæster Kongeparret Læsø på deres sommertogt.

Foto:visitlæsø
Kongeparrets Sommertogt onsdag den 27. august
Læsø kan igen glæde sig til et royalt besøg, når D.M. Kong Frederik og Dronning Mary som en del af deres Sommertogt besøger Læsø. På det officielle program står naturligvis en stor modtagelse og så besøg på blandt andet Læsø Salt og Museumsgården.

Foto:Jack Fridtjof
Det er Læsø Kommune, der er vært for Kongeparrets Sommertogt på Læsø 2025. Seneste officielle besøg var i 2013, men medlemmer af Kongehuset har ved flere lejligheder både i officielt og privat sammenhæng beriget Læsø med besøg.

Foto:visitlæsø
Program for Kongeparrets Sommertogt 2025 på Læsø
Kongeskibet Dannebrog anløber ud for Østerby, hvor Kongeparret sejles i chalup i land til officiel modtagelse på havnen.
Dagen byder blandt andet på:
• K. 10.00: Officiel modtagelse på Østerby Havn med modtagelseskomité, faneborg, blomsterbarn og Søværnets Tamburkorps
• Velkomsttale ved borgmester Tobias Birch Johansen på havnen, hvor Kongeparret også hilser på Kommunalbestyrelsen.
• Kl. 11.00 Rundvisning på Læsø Saltsyderi med indblik i saltsydningens historie og nutidige betydning
• kl. 13.00: Besøg på Læsø Museumsgård med introduktion til tanghusenes kulturarv
Kl. 14. 00: Retur ved Østerby Havn
• Dagen afsluttes med en afternoon tea ombord på Kongeskibet Dannebrog, hvor Deres Majestæter er værter for særligt indbudte gæster.
Det fulde besøgsprogram med tidspunkter offentliggøres op til besøget på Læsø Kommunes hjemmeside.

Foto:Kjetil Løite

Foto:Kjetil Løite