Bakker med jomfruhummere

På natfiskeri efter jomfruhummere

Sommerens natfiskeri efter jomfruhummere er en tid, mange Læsø-fiskere ser frem til. Nætterne - og dermed også "arbejdsdagene" - er forholdsvis korte. Og man kommer i havn hver morgen og kan være hjemme hos fruen med rundstykker til almindelig morgenkaffetid. 

Af Klaus Munk, fhv. fiskeskipper

Et par timers søvn inden middag, og så har man hele eftermiddagen til at nyde sommeren i - et rigtigt driverliv.

Afsejlingstidspunktet afpasses efter, hvor der skal fiskes - typisk halvanden time før solnedgang.  Det er vigtigt at få trawlet i havet, inden solen går ned, da det tit er omkring dette tidspunkt, hummerne vil være ude af deres huller på havbunden. Jomfruhummeren kan kun fanges, når den er oppe af hullet. Og det er mere end en videnskab at regne ud, hvornår den er det - her må man forlade sig på erfaring og held. Bedst som man tror, at nu har man regnet alting rigtigt ud og hiver trawlet op med store forventninger, må man konstatere, at der knap nok er hummere til et stykke smørrebrød.

Vi ankommer til fiskepladsen, umiddelbart før solen dykker i havet - i dette tilfælde Fladvandet, som ligger øst for Læsø. Fiskeredskaberne sættes i vandet, og om alt går efter planen, kan vi hive trawlet ind ved midnatstid og se, om lykkens gudinde har tilsmilet os. Trawlet er i princippet bare en tragtformet pose, der slæbes langs med havbunden og holdes åben ved hjælp af to vinger kaldet skovle, en i hver side af trawlets åbning.
Bedstemanden laver kaffe til skipper og går derefter til køjs et par timer. Alle steder på havbunden har navne, som kun fiskerne kender til. ”Fandens Hul”, ”Kødbjerget", ”Fingeren” og ”Gebisset” for at nævne nogle af de mere kuriøse. Vi har sat ud norden af ”Den Sorte”, slæber ned forbi ”Byrum” og op gennem ”Den Smalle Rende” og vender et stykke oppe, hvorefter vi slæber tilbage igen, og der hives planmæssigt norden af ”Den Sorte” til midnat.

Vi løfter med spænding trawlposen ind på dækket og åbner - ud vælter der en broget masse af konkylier og småfisk, men også mange jomfruhummere. Vi sætter grejet ud i havet igen og gentager turen, mens bunken på dækket sorteres - fisk og andet godt for sig og jomfruhummere for sig. Efter halvanden time er vi færdige med sortering, og fisk og hummere renses og skylles og pakkes i kasser. Det varer nu et par timer, inden solen står op, og der skal hives igen. Så nu kan skipper gå i lukafet og tage en lille blund, mens makkeren overtager roret og sørger for at styre klar af stenrev og vrag på havbunden. Der hives op igen, når solen står op. Og når trækket er på dækket, pakkes grejet sammen, og der sejles hjemad, mens der sorteres på livet løs for at blive færdig, inden vi er i havn. Sommetider kan man se kutterne ligge uden for havnen og sortere - det er som regel tegn på, at fiskeriet har været ”nogenlunde”, da man ikke har nået at blive færdig i løbet af hjemturen.

På kajen modtages man af en forventningsfuld skare, både turister og lokale, der er interesseret i at høre, hvordan fiskeriet er gået, og om der er mulighed for at købe en fisk eller en pose hummere. En af de ting, der ofte spørges om - og som regel med sjællandsk accent - er, "om de er kogte?” Men det er de altså ikke! Jomfruhummeren er rød og skifter ikke farve ved kogning. Nattens fangst sættes på kajen og afhentes af Læsø Fiskeindustri til videresalg og forarbejdning, og vi kører hjem og tager en velfortjent formiddagslur, og så er vi klar til næste nats togt.

Fakta

Jomfruhummeren lever på dybder fra 15 til 500 meter på blød bund i modsætning til den "rigtige" hummer, der foretrækker grus- eller stenbund. Jomfruhummeren lever i huller og gangsystemer, hvorfra den kommer frem om natten for at spise. Den lever af små bunddyr, orme og krebsdyr. Jomfruhummeren kaldes også dybvandshummer. Læsø Fiskeindustri er Nordeuropas største eksportør af jomfruhummere.