Sølvskatten

Sølvskatten fra Bogøgård

-

Der er sølv i grøften

Lidt nord for Vesterø søndre kirke ligger Bogøgård. Her var ejeren, Holger Pedersen, i september 1982 i gang med at afstikke retningen på en fundamentsgrøft, da han med sin spade gravede lige ret igennem en lerkrukke – og en masse sølvmønter strømmede ud i grøften.

Holger, der med egne ord tilhørte en generation, som ikke var bleg for at dele med sine medmennesker, blev overrasket over sin første reaktion på fundet. Han stillede sig lynhurtigt imellem mønterne og en forbipasserende bil for at skjule skatten for nysgerrige øjne. Denne skat tilhørte ham og ingen andre!

1.857 mønter fra 1600-tallet

Heldigvis lettede trangen til at besidde skatten, og de rette instanser blev tilkaldt. Da den første forvirring havde lagt sig, kunne man i ro og mag kigge nærmere på fundet.

Den endelige optælling af mønterne på Nationalmuseet gav et imponerende resultat på hele 1.857 mønter med en samlet vægt på omkring 22 kg.

11 eksemplarer af Christian 5´s krone fra Glückstadt ved Elben, præget 1672, er fundets yngste. De kaldes for slutmønter og fortæller os, at formuen ikke kan være gemt før dette årstal. Altså må sølvskatten være nedgravet samme år eller et af de nærmest efterfølgende.

Hovedparten af mønterne er danske og norske. I alt er der 565 kroner, 244 halvkroner og 332 markstykker, alle sammen slået under kongerne Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. Hertil kommer der næsten 500 små toskillinger. Derudover fandtes der 69 hele, 26 halve og 60 kvarte udenlandske dalere.

En velstillet læsøbo med hang til skudefart

I kilderne kan vi se, at Bogøgård, kort tid før mønterne blev gravet ned i 1672 eller årene umiddelbart herefter, var ejet af Laurids Lauridsen Melchiorsen. Han hørte til en kreds af mere velstillede læsøboere, der havde andel i skudefarten med norsk tømmer fra Oslofjordens område.

Læsøs geografiske placering var ideel for skudefarten, der gradvist erstattede saltudvindingen som Læsøs vigtigste indtægtskilde.

I 1683 anføres Laurids Lauridsen Melchiorsens enke som ejer af Bogøgård. Og eftersom hans navn ikke optræder i Vesterøs kirkebog, er han sandsynligvis omkommet på havet i forbindelse med Den Skånske Krig. Enken Maren Andersdatters ligsten er bevaret og kan ses i kapellet. Et relief i gravstenens hjørne viser et nødstedt fartøj i oprørt sø. Fra en sky på himlen strækker en engel sin hånd frem mod skibet, og relieffet synes at fortælle, hvilken skæbne der havde ramt skibet og besætningen. Det kan sandsynligvis forklare, hvorfor skatten aldrig blev gravet op igen af familien.

For første gang kan hele skatten nu opleves i det nye Museumshus blandt Læsøs søfartshistorie og andre specialudstillinger.

 Denne artikel er skrevet af museumsleder Simon Kyhn-Madsen og er første gang bragt i Læsø - Rig på oplevelser