Troldesten

Store sten har altid været forbundet med overtro, trolde og jætter, nedgravede skatte og mærkelige hændelser. 

Af Jess Jessen-Klixbüll

I dag ved vi, at de er efterladenskaber fra en af de mindst fem forskellige istider, Danmark har været udsat for. Med hver istid er der bragt utrolige mængder af materiale ned fra de nordligere egne i Norge, Sverige og Finland. Nogle af stenene kaldes for ledeblokke, fordi de stammer fra et fjeld, som kun findes som fastfjeld på en enkelt lokalitet. På læsø kendes bedst stentyperne larvikit fra Norge, rombeporfyr og hornfels fra Oslo-området samt kinnediabas fra Sverige.

Sagnet fortæller, at der var en jætte eller trold i Sverige, der blev så arrig, da man begyndte at bygge den nu forsvundne kirke i Hals, at han kastede tre sten fra Skåne over mod dem på Læsø. Han sigtede dog ikke så godt, måske fordi han var arrig, eller der var for langt. Den første sten, Øglestenen, kom for langt og landede på Hornfiskrøn. Den anden, Banstenen, var for kort og landede i havet ud for Banstensvej, som den har givet navn til. Den tredje sten er Halfarstenen; den landede i Bovet, og i dens overflade ses stadig tydelige mærker fra Jættens fingre. Om Øglestenen siger man, at der 60 fod fra stenen ligger en nedgravet skat. Desværre ikke noget om i hvilken retning eller dybde!

Ude på Kringelrøn ligger nok de mest kendte sten - bette pigesten og store pigesten. Om dem siger man, at to piger bjærgede sig op på disse sten, da to gale tyre var efter dem. Stenene kan fint besøges til fods, på hest eller med Rønnerbussen.

Der har været langt flere store sten på Læsø, men de er igennem umindelige tider blevet brugt som byggemateriale. I dag ses de tydeligst i de smukke kirker i Byrum og Vesterø samt som gravsten og gærder. På gården Langstræde, der ligger ud til hovedvejen mellem Byrum og Østerby, ses en nu ombygget staldlænge af store sten. På Ndr. Rønner er hele fyrkomplekset bygget af store granitsten. Disse er dog tilhugget på Hirsholmene og sejlet til Læsø. Tidligere var der et meget omfattende stenfiskeri omkring Læsø, fx ved Læsø Trindel ud for Østerby, hvor der blev fisket i tusindvis af tons til brug ved bl.a. havnebyggeri. Paradoksalt nok er revet ved Læsø Trindel blevet forsøgt genetableret med udlægning af klippeblokke fra Norge, men det er en helt anden historie.

I Klitplantagen ligger Læsø-stenen som en markering af, hvor Læsø menes at være ”født af havet”. Det første sted, der dukkede op af havet, da Læsø blev til for omkring 3.000 år siden.

Det bedste sted for mig at se sten er enten ude på Rønnerne eller i Bovet, hvor de store sten sommetider svæver oppe over horisonten. Naturligvis et synsbedrag, men ikke desto mindre betagende som et fatamorgana. Et andet sted er den østlige strand på Langholm på Nordre Rønner. Her ligger en rigdom af forskellige sten i farver, mønstre, overflader og former.

Bragt hertil som fremmede gæster, påvirket og afrundet af havet, så man tydeligt ser deres forskellige strukturer og farver. Det er naturen som kunstner.