Lys i Mørket
Den første november afholdes Lys i Mørket - et arrangement, som over to dage sætter fokus på at opleve Læsø efter mørkets frembrud: fortællinger, stjernekig, aftenkoncert og meget mere.
Læsø skaber sammen med Samsø, Ærø, Langeland og Fanø skønne ferieminder i samarbejdet Øhigh5.
Øhigh5 er et samarbejde på tværs af fem danske øer, som hver især er populære feriedestinationer. I samarbejdet er skabt en række events, som i fællesskab og med respekt for hver af øernes særkender tilbyder både fastboende, fritidsøboer og gæster skønne ferieminder.
Hver af de fem øer har lavet en skattejagt, hvor man på en sjov måde kommer godt rundt på øen og lærer en masse undervejs. Det er en sjov ting for hele familien, og som belønning får man en fin medalje - et stort hit hos børnene.
Læsøs Ø-Skattejagt har været et stort hit hele sidste år, hvor vi har udleveret flere hundrede medaljer og haft stor glæde af tindrende børneøjne og stolte forældre...
Øhigh5-samarbejdet har til formål at skabe gode ferieminder for alle - også uden for højsæsonen, og måske også uden for de slagne attraktioner.
Øhigh5-samarbejdet er et frugtbart samarbejde, som skaber populære aktiviteter og sætter fokus på noget af det, som er særligt ved den enkelte ø, men som stadig er noget, der kan opleves på de andre øer.
Projektet er støttet af Erhvervsfremmebestyrelsen...