Tilflytterservice

Vi hjælper gerne med alt fra job, bolig og fritid

Drømmer du om et liv med ro og plads, omgivet af masser natur i en tryg hverdag for både børn og voksne – uden at gå på kompromis med offentlig service og mulighederne for at have et spændende arbejde? Så er Læsø en oplagt mulighed.

Hvis du kan lide at være en aktiv del af lokalsamfundet og sætter pris på en enestående natur, er Læsø lige stedet for dig. Her kan du få et aktivt liv med lys, ro, plads og med fingeren på pulsen. Vi hjælper dig gerne i gang med alt fra at finde bolig, arbejde, aktiviteter eller plads i institutionerne.

Ring til Stina, hvis du søger oplysning og gode råd om dine muligheder i Læsø kommune. Stina er dit bindeled til virksomheder, institutioner mv. og hjælper også medflyttende partnere med at finde job.

Kontakt Stina Andersen,
Tlf: (+45) 24802479
E-mail: san@laesoe.dk

 

Læs mere om Læsø i brochuren: Bo og leve - hele året hele livet