Ø-CAMINO Læsø - Etape 4 - 15 km - Byrum - Sdr. Nyland - Stokken - Vesterø
Etape 4 tager dig fra Byrum gennem Sydvestens landbrugsområde til Sdr. Nyland og Stokken og retur langs Læsøs langstrakte badestrande på vestsiden af øen.
Undervejs kan du i sæsonen nyde turen med Danmarks nok mindste færge, Fannemandsfærgen, og måske også tage en afstikker et par hundrede meter ind ved Vesterø Kirke med de flotte og restaurerede kalkmalerier.
Etape 4
Etape 4 begynder ved Byrum og tager dig gennem Læsøs sparsomme og magre landbrugsland til barriere-øen Stokken, hvor Læsø ganske som i Bovet vokser flere hektar om året ved en blanding af materiale, der flytter sig fra nordsiden og en egentlig landhævning. Sidste stræk kan gås ved den kilometerlange strand på Læsøs vestkyst, hvor Jylland anes i horisonten.
Klik på kortet og hent rutebeskrivelse og seværdigheder som pdf
Hent en pdf om Ø-CAMINO LÆSØ HER >
Byrum
Byen byder på gode indkøbsmuligheder, spisesteder og et hyggeligt torv med butikker og Museumshuset med
forskellige udstillinger. Byrum Kirke er også et besøg værd – flot middelalderkirke, og her er også toilet og
vand. Tæt på Byrum er også et par overnatningssteder.
Læsø Museum er et besøg værd - her er Museumshuset i Byrum, og med til museet hører også Hedvigs Hus i Østerby, snurrevodskutteren FN 162 Ellen, Museumsgården med tangtaget og selve huset her i Byrum med skiftende udstillinger og en lille café. Klik på billedet og læs mere.
Sov ved Badesøen
Lige nord for Byrum ligger Badesøen lidt inde i skoven i et skønt naturområde. Badesøen byder på både shelter, bålsted, toilet og naturligvis muligheden for et dyp i søen, som faktisk er et populært badested året rundt - også for vinterbadere.
Eller sov ved Sdr. Nyland i et tangshelter
4 etape passerer Sdr Nyland, og her har Naturstyrelsen i tæt samarbejde med lokale kræfter og støtte fra Friluftsrådet etaberet et tangshelter, som blev åbnet i juli 2024. Smuk og beskyttet beliggenhed i en lund af træer, tæt på vandet, og med både vandpost, siddemuligheder og et naturtoilet.
Haabet
Læsø har huset flere kendte danske kunstnere, som blev tiltrukket af både roen, øens særegne kultur og natur og selvfølgelig lyset, som på samme måde som Skagens er helt særegent takket være havet og sandbunden. Asger Jorn har haft hus på Læsø og det samme har Per Kirkeby.
På etape 4 kommer du forbu Per Kirkebys tidligere atelier, som nu bruges som AIR, Artist in Residence, hvor kunstnere med støtte fra bl.a. Statens Kunstfond kan bo og arbejde og udstille resultatet. Der er fastlagte rundvisninger mod en entré.
Klik på billedet og læs mere om Per Kirkebys tidligere atelier
Sydvesten
Sydvesten er en blanding af landbrugsjord, lidt skov og så ikke mindst lyngheder, græsningsområder lynghede for længere sydpå at gå over i græsningsenge og strandenge. Her er masser af muligheder for afstikkere med stier, grusveje og naturligvis selve strandengene, hvor man kan gå langs vandet.
Et godt link...
Læs mere om Læsøs vestkyst her på fredninger.dk
Stokken
Stokken er en landtange på Læsøs sydvestlige spids. Her vokser Læsø hvert år som følge af dels aflejret materiale fra nordsiden, dels egentlig landhævning.
Du kommer dertil ved at vade over en lille flod, og stedet er et dejligt badested. Indenfor Stokken er det et ideelt sted for kitesurfere og SUP-folk. Stokken rummer også en betragtelig bestand af fugle.
Klik på billedet og læs mere om Stokken
Vesterø Kirke
Vesterø Kirke er bygget omkring 1250, og er bestemt et besøg værd, både for historien og ikke mindst for at opleve de flotte kalkmalerier fra 1500-tallet. De blev restaureret af Nationalmuseet i 2018, og fremstår meget flot.
Ved Vesterø Kirke er der toilet og vand, og neden for kirken ved stranden findes ligeledes toilet og vand.
Klik på billedet og læs mere om Vesterø Kirke
Læsø Kur
En anden kirke er brugt til at skabe Læsø Kur - den er nemlig indrettet i den tidligere Vesterø Havnekirke på Vesterø Havnegade, og det kunne være et godt sted at slutte turen - måske med en gang velfortjent velvære i de præmierede omgivelser.
Læsø Kur er et kendt og præmieret Wellness-sted med behandlinger og bade baseret på restlagen fra Læsø Saltsyderi.
Læsø Kur ligger med en fantastisk placering og udsigt til Kattegat og de flotteste solnedgange.
Klik på billedet og læs mere om Læsø Kur
Nyttige links:
Indkøbsmuligheder og åbningstider på Læsø >
Læsø på Google Street View
Fra august 2024 er også Læsøs 250 km grønne veje kommet på Street View.
Se ruten i AllTrails:
Klik her for at hente ruten som GPX >